Dynamics NAV og udvikling på ERP-systemet
Gennem de mange projekter som udvikler på Dynamics NAV (Navision, Attain, Financials), har jeg fået en stor del af systemet ind på kroppen, og jeg mener, at Dynamics NAV er et utrolig stærkt og godt produkt, som er i stand til at løse selv meget komplekse forretningsmæssige udfordringer.
Udviklingsmiljøet i Dynamics NAV og programmeringssproget er relativt simpelt at gå til, og som udvikler er det lækkert, fordi det giver én mulighed for at fokusere endnu mere på det forretningsmæssige aspekt af udvikling. (Fordi tidsforbruget på at lære at udvikle er forholdsvist lille).
Det har gjort, at der i branhen er en del "hybrider", som (ligesom jeg selv) fungerer som både udvikler og konsulent, fordi det er muligt at rumme begge roller. Det nyder kunderne stor gavn af, idet der på den måde ikke behøver være megen intern overdragelse af opgaver hos Dynamics NAV leverandøren.
Erfaring som Dynamics NAV udvikler
Som udvikler har jeg arbejdet meget med modulerne, salg, lager, køb, og været inde over mange slags add-ons og branche-specifikke moduler og tilretninger.
Jeg laver også selv en del add-ons og moduler til Dynamics NAV. Senest har jeg lavet et to-vejs SMS modul, som giver mulighed for at kommunikere med Dynamics NAV via SMS. Mulighederne med Dynamics NAV er mange, og det handler bare om at få den rigtige idé og kunne se, hvordan systemet kan understøtte forretningen, som er det vigtigste. Jeg er tilhænger af, at systemet tilpasses til virksomheden. Der har været en tendens til at få kunder til at passe ind i et standard-system, så opgraderinger er nemmere, men det er efter min mening en illusion, som ikke er realistisk og nødvendigvis heller ikke sund.
Har I brug for assistance vedr. udvikling af Jeres Dynamics NAV, skal I ikke tøve med at kontakte mig.
|